Tandfyldninger og indlæg

Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Der findes forskellige materialer og metoder. Plastiske fyldningsmaterialer er bløde, kan formes og lægges direkte i en tands hul. Det gælder plast, glasionomercement og sølvamalgam.

Er der tale om en meget beskadiget tand, kan de plastiske fyldningsmaterialer ikke holde, og der må fremstilles et indlæg. Indlæg fremstilles uden for munden og formes, så de gengiver tandens oprindelige facon. Indlæg er støbte så de passer til tandens hul, hvor de limes eller cementeres  fast. Indlæg kan fremstilles i guld, porcelæn eller plast.

Hvis patienten ønsker det, bedøver tandlægen den pågældende tand og området omkring den. Derefter skal den angrebne del af tanden bores væk. Når den angrebne del af tanden er væk, kan hullet ikke vokse yderligere. Når hullet er boret ud, er det tid til at fylde det op igen, så madrester og bakterier ikke kan gemme sig i det. Herefter kan tandlægen slibe fyldningen til, så den passer sammen med tænderne omkring.

Tandfyldning

Plast er det mest brugte fyldningsmateriale og kan bruges på både kindtænder og fortænder, fordi materialet er tandfarvet. Plast bliver limet til tanden og hærdes herefter med en lampe.

Glasionomercement er også tandfarvet, men er ikke helt så stærkt som plast. Derfor anvender vi det ikke på tyggefladen i blivende tænder. Glasionomercement indeholder fluor og er dermed rigtig godt til at forebygge caries ved en fyldnings kant. Det er til gengæld velegnet til eksempelvis fyldninger langs tandkødsranden, på rodoverflader og til reparationer ved siden af gamle fyldninger, indlæg eller kroner. Nogle glasionomercementtyper indeholder plast og hærdes med en lampe, mens andre hærder af sig selv i løbet af få minutter.

Sølvamalgam har tidligere været det mest brugte fyldningsmateriale, fordi det er et holdbart og billigt materiale. Men sølvamalgam indeholder kviksølv, så af hensyn til miljøet må sølvamalgam i dag udelukkende bruges, hvis det ikke er muligt at lave en god og holdbar fyldning i plast.

Indlæg:

  1. 1. I tilfælde af større huller eller huller, der påvirker flere overflader.
  2. 2. I tilfælde af udskiftning af store fyldninger.
  3. 3. I tilfælde af genopbygning af rodbehandlet tand.
  4. 4. I tilfælde af hvor en fyldning i plast eller sølv­amalgam ikke kan beskytte tanden godt nok.
  5. 5. I tilfælde af at løse tandens formen og den æstetiske uregelmæssighed.

Indlæg anvendes især til meget beskadigede tænder hvor en fyldning i plast eller sølv­amalgam ikke kan beskytte tanden godt nok. Her på klinikken laver vi et aftryk af tanden, hvorefter en tandtekniker fremstiller det støbte indlæg, så det passer præcist til tanden. Indlægget bliver limet fast til tanden med en speciel form for cement.

Guldindlæg: Guld er det stærkeste materiale til at reparere tænder med. Det er blødt at bide på, og kun meget få udvikler allergi over for guld. Men det er et dyrt materiale, og det er ikke tandfarvet. Guld til tandbehandling bliver dog nok aldrig uaktuelt, og visse typer af behandlinger kan næppe udføres med et bedre materiale end guld.

Porcelæns- og plastindlæg: Begge typer indlæg kan fremstilles i farver, der passer til tanden, så de næsten ikke kan ses. Tandlægen tager et aftryk, hvorefter indlægget støbes eller hærdes ud fra en model af tanden. De limes til tanden med en plastlim, så tanden i mange tilfælde styrkes. Porcelænsindlæg er lidt hårdere at bide på end guld og plast, men for de fleste er det ikke noget problem. De holder lidt bedre end plastindlæg, men selv om de har god holdbarhed, holder de ikke så længe som guldindlæg, fordi porcelænet er sprødt og kan knække.