Årsager til rodbehandling

Der kan være flere forskellige årsager til, at det kan være nødvendigt at rodbehandle en tand. Her er nævnt de hyppigste årsager:

• Når man har et stort hul eller et dybt cariesangreb i sin tand, opstår der med tiden infektion i tandens nerve, da de bakterier, der har forårsaget hullet eller cariesangrebet til sidst trænger ind i tandens nerve. Når dette sker, er en rodbehandling den eneste løsning, hvis tanden skal bevares.

• Hvis trykket i tanden øges grundet den fortsatte betændelse eller infektion, vil det til sidst bevirke, at tandens blodforsyning vil aflukkes. Tandens nerve vil ikke længere få de nødvendige næringsstoffer den har brug for til at kunne overleve, hvorfor tandnerven dør og henfalder.
Når tandnerven er død, nedbrydes nervevævet af særlig aggressive bakteriearter, og kan nu forårsage infektion eller betændelse i den omkringliggende knogle. Bliver tanden ikke rodbehandlet, er der risiko for, at der dannes en tandbyld.

• Ved et uheld, fald eller lignende kan tanden få et slag, hvorved blodforsyningen til tandens nerve overrives, så nerven langsomt dør. Dette forløb kan være helt uden smerter. Når en tand er død, er behandlingen for dette en rodbehandling.

• Hvis tanden knækker på en uheldig måde ved et slag eller uheld, nerven blottes og inficeres med bakterier, hvorved der kan opstå betændelse i nerven og tanden skal også her ofte rodbehandles.

• I tilfælde af alvorlig parodontose med dybe tandkødslommer der når helt ned til rodspidsen kan en rodbehandling også være nødvendig.

Hvad er en rodbehandling

En rodbehandling er en procedure, hvor alt inficeret og betændt nervevæv renses ud fra tandens krone og rodkanaler. Når kronen og rodkanalerne er desinficeret og udrenset, fyldes rodkanalerne med et specielt rodfyldningsmateriale, som forhindrer bakterier i på ny at geninficere kanalerne. Efter en endt succesfuld rodbehandling er infektionsfokuset fjernet, hvorved den bakterielle trussel, der kan inficere knoglen, er bortskaffet, og den omkringliggende knogle på ny kan hele op igen. OBS: Det er dog ikke altid at en rodbehandling kan færdiggøres på én seance. Nogle gange er det nødvendigt for patienten at skulle gå i en eller flere uger med et antibakterielt indlæg inde i tanden for at slå infektionen ned og først bagefter kan tanden rodfyldes.

Herefter skal den rodbehandlede tand fyldes op med en plastfyldning/plombe, for at erstatte den fjernede og manglende tandsubstans. Er der så lidt tand tilbage, at en fyldning ikke vil kunne ”hænge fast” er det nødvendigt at bore en stift ned i én eller flere af rodkanalerne, hvorved plastfyldningen vil kunne forankres.

Når en tand er blevet rodbehandlet, efterlades den i en væsentlig mere skrøbelig tilstand end en helt sund og rask tand. Dette skyldes at med en rodbehandling fjerner man tandens blodforsyning og en del af den sunde tandsubstans. Det betyder at der er markant mindre tandsubstans tilbage efter en rodbehandling til at kunne modstå de voldsomme tyggekræfter, en tand udsættes for i kindtandsregionen.

Dette er årsagen til at en rodbehandlet tand hyppigt knækker – særligt i kindtandsregionen, da det er her, tyggekraften er størst.

Derfor anbefales det altid at rodbehandlede kindtænder bliver forsynet med en krone, hvorved der opnås en tilstrækkelig styrke til at kunne modstå de belastninger, som kindtænderne bliver udsat for.