Åbningstider: Man-Fre: 8-21
Lør: 8-18
Søn: Lukket

Parodontologi er betegnelsen for behandling af paradentose.

Hvad er paradentose (parodontose)?

Parodontose er en bakterierelateret sygdom, hvor den knogle som bærer tænderne langsomt forsvinder. Når knogledestruktionen har nået et kritisk lavt niveau, med for lidt knogle til at kunne modstå de daglige belastninger, mister patienten sin tand.
Sygdommen er kun meget sjældent forbundet med smerter og rammer oftest voksne, der er ældre end 30 år og er stor-rygere.

Hvordan og hvorfor opstår parodontose?

Parodontose opstår efter, at tandkødsranden har været dækket af en bakteriebelægning (plak) i en længere periode. Når bakterieplakken ikke er blevet børstet væk, og har ligget uforstyrret hen i en tid, ”modnes” denne, hvorved den bliver mere skadelig. Efter kun en kortere periode begynder tandkødet at reagere på den bakterielle trussel.

Forløbet starter med en infektion i tandkødet, som omgiver tanden, men i dette stadie er der endnu ikke mistet knogle, dette kaldes tandkødsbetændelse eller gingivitis.

Tandkødet hæver op og bliver højrødt langs tandkødsranden. Tandkødet er i denne fase ømt og med stor blødningstendens. Der ses løsere tilhæftning af tandkødet til tænderne, hvilket letter adgangen for bakteriernes invasion under tandkødsranden. Dette er ofte ledsaget af dårlig ånde og/eller smag i munden grundet bakterierne og deres affaldsprodukter.

Årsagen, til at tandkødet har let til blødning, er at patienten ikke selv effektivt fjerner de bakterier, der potentielt kan være ødelæggende for tandsættet. Kroppens eneste forsvarsmekanisme er, at de hvide blodlegemer kommer til den aktuelle region og fjerner en del af bakterierne for at minimere deres skadelige effekt.

For at blodlegemerne kan nå den pågældende region, bliver kroppen nødt til at danne et utal af fine blodkar, der ligger helt overfladisk, for at de hvide blodlegemer kan komme i nær relation til bakterierne og efterfølgende fjerne dem. Når blodkarrene ligger lige under slimhindens overflade, vil der ses en blødning ved selv mindste påvirkning. Derfor kan man bruge det, at tandkødet har øget blødningstendens diagnostisk som en indikator eller et tegn på, at tandkødet er under et bakterielt angreb, og at bakterierne ikke fjernes effektivt nok.

Efter en periode med ubehandlet tandkødsbetændelse (Gingivitis) udvikler dette sig ofte til sygdommen parodontose. Bakterierne vil fortsat blive mere patogene (ondartede) og begynder nu at bevæge sig under tandkødsranden i tandkødslommerne. Netop her sker der en ophobning af anarobe bakterier (bakterier der trives i et iltfattigt miljø) og deres vævsnedbrydelige biprodukter. Disse er i stand til at forårsage destruktion af blødvæv såvel som knoglevævet. Kæbeknoglen, der fæstner tanden, reagerer på den bakterielle trussel ved at trække sig tilbage for at undgå infektion/betændelse, hvorved tandkødslommerne med tiden bliver dybere. Derfor måler tandlægen tandkødslommerne for at se, hvor slemt angrebet patienten er af parodontosen. Jo dybere en tandkødslomme er, jo længere er parodontosens sygdomsforløb fremskreden. En sund tandkødslomme bør ikke være mere end maksimalt 3 mm.

Som tandkødslommerne langsomt men stadigt bliver mere fordybede, opstår der en “ond cirkel”, hvor renhold efterhånden umuliggøres, da tandbørstens hår maksimalt når 1 mm under tandkødsranden. Dertil kommer, at når bakterier kommer i kontakt med visse elementer af spyttet og tandkødslommevæsken, forkalkes (mineraliseres) dele af bakteriebelægningerne, hvorved tandsten dannes. Dette fænomen opstår såvel over som under tandkødsranden. Tandsten minder på mange måder om kalk. Det vil sige, at det er ru og hårdt, hvilket gør det lettere for nye bakterier at invadere på ny, hvilket naturligvis forværrer situationen yderligere.

Hvordan undgår man paradentose?

Den bedste måde at undgå paradentose på er ved at forebygge. Dette gør man med en ideel mundhygiejne med korrekt tandbørsteteknik, brug af tandtråd eller interdentalbørster. Derudover er det uhyre vigtigt, at man undgår at få en ryge-uvane.
Erstatning af mistede tænder.
Det kan være stærkt livskvalitetsforringende, hvis man mangler tænder eller, hvis de tænder, man har, er meget løse.
Hvis man er tæt på eller måske allerede har mistet tænder på grund af parodontose, vil der ofte være mulighed for, at man kan erstatte de manglende eller løse tænder med enten implantater, en bro, eller en aftagelig protese.

Hvordan behandles parodontose?

Første skridt er den ikke-kirurgiske parodontosebehandling

Da parodontose er en sygdom, som er forårsaget af bakterier, vil den første behandling, som tandlægen tyr være at minimere den bakterielle udfordring, som tænderne og tændernes støttevæv (knoglen og tandkødet) står overfor.

Det vil altså sige, at det første tandlægen gør, er at forsøge at motivere sin patient til at få en optimal mundhygiejne. Der instrueres derfor altid grundigt i korrekt tandbørsteteknik, brug af tandtråd eller interdentalbørster til at fjerne bakteriebelægningen imellem tænderne.

Hvis den parodontoseramte patient er ryger, vil det forsøges at få patienten motiveret til et endeligt rygestop, da rygning forværrer parodontose markant. Det er bevist, at rygning nedsætter evnen af kroppens eget immunforsvar til at forsvare sig imod bakterieangreb i tandkødslommerne.

Efter instruktion i gode mundhygiejnevaner vil der blive foretaget en grundig tandrensning både over og under tandkødsranden om nødvendigt under lokalbedøvelse for at kunne få renset ordentligt ud. Målet er her at fjerne tandsten og glatte tandrodsoverfladen i tandkødslommen samt at fjerne tandsten over tandkødsranden. Tandsten er med til at gøre det lettere for bakterierne at kolonisere tænderne og tandkødslommerne. Når tandstenen fjernes, går man samtidig ind og delvist fjerner eller i det mindste forstyrrer de patogene (ondartede) bakteriebelægninger, hvorved deres sygdomsfremkaldende potentiale nedsættes. Denne type grundige tandrensninger kaldes i folkemunde en “parodontosebehandling”. Denne behandling skal gentages cirka én gang hver 3. måned for at holde parodontosen i ave.

Efter en parodontosebehandling vil man som patient ofte føle, at tænderne de første par dage efter behandlingen bliver en anelse mere løse. Herefter vil de føles mere faste på grund af, at infektionen er reduceret som resultat af parodontosebehandlingen.
Ved et succesfuldt behandlingsresultat vil man her se, at tandkødet vil blive mere fast, og få sin lyserøde farve tilbage. Derudover vil tandkødslommerne blive mindre, fordi tandkødet ikke længere er hævet og irriteret. I denne proces vil man kunne se mere af tændernes rødder, da disse vil blive blottet. Dette er et sundhedstegn, og mange må acceptere at tandkødet ikke dækker mellemrummene mellem tænderne i samme udstrækning som tidligere.

Ved succesfuld parodontosebehandling stabiliseres knogleniveauet, så der ikke mistes yderligere knogle og dermed ikke sker en forværring af fæstetabet af tanden. Ved en helet (helbredt) parodontose sker der kun i ringe grad en genopbygning af knoglen, hvorfor man i store træk må berede sig på, at den knogle, der er mistet, aldrig kommer tilbage, med mindre tandlægen aktivt kirurgisk gør noget for at genopbygge den.
Føler man sig meget generet af det kosmetiske resultat efter en helet parodontose, hvor knogleniveauet har stabiliseret sig, er der dog mulighed for behandling.

Er man meget ked af det kosmetiske udseende med mørke mellemrum imellem tænderne, er der i nogle tilfælde mulighed for at kunne behandle tænderne i fronten med tandfacader. Det er en behandling, hvor man med porcelænsfacader forsøger at minimere de mørke luftrum imellem tænderne, hvor tandkødet engang har været. Herved opnås en bedre æstetik og et kosmetisk udseende af tænderne.

Såfremt parodontosetænderne har flyttet sig, og er vandret væk fra deres normale tandstilling eller eventuelt er roteret/drejet, er der mulighed for tandregulering (ortodonti). Dette kan enten gøres ved hjælp af almindelige bøjler (togskinner/brackets), men der er ofte også mulighed for, at tandreguleringen kan foregå ved hjælp af en serie af helt gennemsigtige skinner, som patienten skal gå med i en periode. Disse skinner er næsten helt usynlige, når de er i munden, hvorfor denne behandling kaldes Invisalign. (Invisible betyder på engelsk usynlig)

Som parodontosepatient skal man være opmærksom på, at slækker man på disse nye gode mundhygiejne-vaner og de hyppige parodontosebehandlinger/grundige tandrensninger, kan parodontosen nemt få overtaget igen. Man skal være klar over, at man resten af livet skal have øget fokus på sine tænder. I det øjeblik, man slækker på egne krav eller dropper behandlingen, kan sygdommen starte igen med fornyet kraft.

Hvis den almindelige parodontosebehandling ikke virker?

Såfremt den almindelige parodontosebehandling ikke har haft tilstrækkelig effekt, og alle muligheder her er udtømte, er næste skridt at få foretaget en kirurgisk parodontoseoperation.
Før en operation skal det dog konstateres, at patienten ikke kan gøre yderligere selv for at forbedre sin mundhygiejne. Hvis det ikke er tilfældet, kan en parodontoseoperation ofte være indiceret.

Selve operationen:

Efter steril opdækning af patienten og en effektiv lokalbedøvelse klappes tandkødet til side i den parodontoseramte region, hvorved der skaffes overblik for tandlægen til at kunne foretage en særlig grundig tandrensning, hvor hver enkelt tand grundigt glattes og renses for tandsten og betændelsesvæv (granulationsvæv). Når dette er gjort, lægges tandkødet forsigtigt tilbage og sys sammen igen, selve operationen tager cirka 1-1,5 time. Der er ingen smerter under operationen men ultralyds- og håndrenseren kan føles ubehageligt under rensningen. Først efter en 7-10 dage fjernes stingene. Efterforløbet er kun meget sjældent præget af smerter, og eventuelle smerter kan dækkes med almindeligt smertestillende medicin.
I nogle tilfælde kan tandlægen vælge at udføre operationen samtidig med, at patienten indtager en antibiotikakur. Dette kan i nogle tilfælde have en positiv synergieffekt, hvorved der opnås et bedre behandlingsresultat.

Hvorfor operation?

Gevinsten ved en parodontoseoperation er, at tandlægen får et optimalt overblik over tandrødderne, der skal renses, og adgangen for tandrensningsinstrumenterne lettes. Derfor er det muligt at rense tænder bedre og mere effektivt, hvorfor disse efterlades meget glattere, og muligheden for helbredelse er bedre.
En sekundær gevinst ved en parodontoseoperation er, at tandkødslommerne ofte hurtigt reduceres markant efter endt operation, hvormed almindeligt renhold med tandbørste lettes.

Efter behandlingen hjemme:

1. Den behandlede område skal holdes plak-fri. I de første 4-5 dage bør du skylle munden med Klorhexidin og huske at børste dine tænder dog ikke i det behandlede område.

2. Fyld eventuelt et håndklæde med is og hold det op mod din kind, det giver en lindrende effekt.

3. Patienten skal gå til kontrol hver anden dag og deltage i laser og Betadine behandling for at lette helingen og for at forebygge blodforgiftning i såret.

4. Først efter 7 dage fjernes stingene. Det præcise tidspunkt afhænger af type af behandling samt de materialer der er brugt.

5. Efter dette er det vigtigt at børste sine tænder og holde en høj mund- og tandhygiejne.

6. Undgå så vidt det er muligt at ryge.

7. Undgå syreholdige drikke eller mad.

8. Undgå at drikke eller spise mejeriprodukter de første par dage.

Madenta Tandklinik


Madách Imre tér 7,
1075 Budapest, Ungarn

(+45) 78730914

dansk@madenta.eu
Åbningstider
Man-Fre: 8-21
Lør: 8-18
Søn: Lukket

Navigate top